Lumigon S1, T1 og E1 – Danske Android mobiltelefoner
I går blev to danske Android mobiltelefoner lanceret på Mobile World Congress i Barcelona.
De to nye Android mobiltelefoner har fået navnene T1 og S1, er produceret af Lumigon og har været under udvikling i to år. Endvidere er der udsigt til en tredje Android mobiltelfon fra Lumigon med navnet E1.
Til venstre ses Lumigon S1. Til højre ses Lumigon T1:

Lumigon S1 er designet med en slider med fysisk tastatur og multitouch funktionalitet.
Lumigon T1 er designet udelukkende som en touchphone.
Lumigon E1 er der desværre ikke mange detajler om endnu, udover at der er lagt særlig vægt på designet. E1 forventes at komme på markedet senere end S1 og T1.
Indmaden i de tre ovenstående modeller er ens og de er alle baseret på Android 2.1. Dette betyder at vi kan forvente en imponerende software som den kendes fra Google Nexus One, der også benytter Android 2.1.
Hvis vi tager et nærmere kig på hardwaren af S1 og T1 finder vi følgende:
CPU: Freescale i.MX51 1 Ghz
Chipset: 6290 GSM-chipset fra Qualcomm
Skærm: 3.2″ multitouch skærm
Lagerplads: 1 GB med mulighed for SDHC udvidelse til 32GB
Kamera: 5 megapixel samt to LED-dioder der kan give en blitz effekt
Wifi
GPS
Accelerometer
7,2 Mbit/s 3G
Vægt: Cirka 122 gram
Lumigon har været kreative under design processen af T1 og S1 og det har resulteret i, at disse Android mobiltelefoner får muligheden for at blive koblet til et TV igennem et HDMI stik og streame HD-video til TVets skærm med 720P.
Endvidere har Lumigon gjort det muligt at anvende T1 og S1 som en universal fjernbetjening.
Lumigon T1 og S1 vil kunne købes i farverne hvid og sort.
Det tre modeller af Lumigons Android mobiltelefoner har et forventet prisområde på 3500-7000kr. Lumigon har lavet en aftale med en teleoperatør i Danmark og Lumigon T1 og S1 forventes at kunne købes på det danske marked fra april eller maj.
Personligt håber jeg, at Lumigon får stor succes med deres Android mobiltelefoner.
Relaterede artikler:

februar 22nd, 2010 at 20:02
sådan som jeg har forstået så har T1, kun touch og S1 har begge dele, er det korrekt?
februar 25th, 2010 at 20:40
Hej Jonas.
Så vidt jeg er informeret er det helt korrekt. T1 og S1 er stortset ens bortset fra, at S1 også har et fysisk keypad.